Hilsen fra Leslie(16-05-02) Jeg modtog d. 8/5 en lille hilsen fra Leslie til alle jer fans. Desværre har jeg ikke haft tid til at ligge den op før nu. Men her er den.. Jeg tænkte at jeg lige ville sende en lille forårshilsen. Idag fik
jeg at vide hvad jeg skal op i til mine studentereksamner...det ser ikke
godt ud! Men jeg skal nok få den skide hue, ha ha. Men hvad...jeg bliver
jo også popstjerne ikk'? Apropos, så er jeg i øjeblikket igang med at
indpille en demo cd på 4 af mine egne sange i et af de bedste studier i
DK, nemlig Grapehouse (D-A-D, Tim Christensen, you name it!) med nogle af
de cooleste folk. Jeg regner med at den er færdig om et par uger,
hvorefter EMI-medley så skal lytte til det...det bliver meget spændende
må man sige. Webmaster For vild med Robbie Williams(09-04-02) Det lyder dumt, men når han er i nærheden, bli’r jeg utrolig usikker. Jeg får en følelse i min krop, som jeg ikke kan få andre steder.« Og selvom de ikke har heldet med sig, udstilles de og deres følelser alligevel i en hudløs og åbenhjertig dokumentarfilm om og med den engelske popstjerne, som på fredag vises første gang under NatFilm Festivalen. »Jeg er altså ikke groupie eller starfucker,« understreger den ene af pigerne, Leslie Ming Jensen, over for B.T. »Ingen af os er en del af det. De har netop valgt at ta’ os med i filmen, fordi vi respekterer ham og er trofaste fans.« Leslie – som selv både har været med i Stjerne for en aften og Popstars – har været fan siden Take That-dagene. »De var den første gruppe, jeg var vild med, og Robbie var min favorit. Siden er jeg vokset op med ham, og har udviklet mig gennem de ting, han interesserer sig for. Han er virkelig en stjerne, er en kompleks person og har så meget i sig,« siger gymnasieeleven, som regner med, at hun sammenlagt har brugt omkring 7.000 kr. på sin Robbie-besættelse, herunder at følge efter ham i taxi, når han var i byen. »Men det har været det hele værd.« København spiller i det hele taget en ret central rolle i denne dokumentarfilm, der følger popidolet døgnet rundt på hans forrige turné, under hvilken han gjorde et helhjertet forsøg på smyge sig uden om fristelser til næse og hals. Og »Nobody Someday« – som den hedder – gi’r et ærligt og utilsløret indblik i, hvordan det er at være Robbie Williams, en stjerne der har 20 millioner solgte CDer på samvittigheden! »I de sidste 10 år har det her været min levevej. Og jeg har levet en drøm. En tilsyneladende drøm. Men jeg kæmper for at prøve at finde ting ved den, som jeg rent faktisk nyder. Jeg ved ikke, om jeg er udbrændt, har brug for en pause for at kunne vende tilbage og nyde det. Men faktum er, at jeg aldrig har nydt det,« siger Williams i filmens start op til turnépremieren i Stockholm, som ikke formår at rokke ved hans tungsind. »Sprut og stoffer gjorde det for mig, da jeg var 18. Da jeg forlod Take That, var jeg velvoksen alkoholiker, velvoksen narkoman. Det var mit sæt krykker. Gennem dem ku’ jeg flygte, ku’ jeg finde den selvsikkerhed, jeg havde brug for. Men sådan har det ikke været de sidste fem år. Alligevel har min underbevidsthed vundet hver gang, overbevist mig om, at denne gang ville de gøre tricket.« Et kick og et vendepunkt på en turné, han overhovedet ikke har lyst til, bli’r så København, som var »fucking amazing«, og gi’r drengen, der i virkeligheden bare gerne vil ha’, at hele verden skal elske ham, den 100% opmærksomhed, han higer efter. Som gør, at han skridt for skridt genfinder noget, der ligner kærlighed, til dét, han laver. Værdsætter, at han lever midt i sin egen drøm. Leslies drøm blev ikke opfyldt på dén turné. Men den næste. »Det var vildt,« fortæller hun helt glad. »Jeg sad inde i backstage-området på Roskilde Festival og havde ventet hele dagen på at se ham, og pludselig kom han over og sagde hej, fordi han ku’ kende mig fra filmen. Jeg var vist lidt fjollet at høre på, for mit hjerte gik lidt i stå. Men jeg klarede det.« Nu, hvor den drøm er gået i opfyldelse, er den næste at møde Robbie sådan rigtigt på tomandshånd. »Og føre en normal samtale som ligeværdige. Men det vil nok kræve, at jeg bliver kendt. Ellers kommer jeg aldrig i nærheden af ham på den måde.« Kilde: BT Leslie-interview(30-12-01) Gik du glip af interviewet med Leslie på P3 d. 27 december? Vil du gerne vide noget mere om hendes baggrund, drømme og hvorfor hun deltog i Popstars og Stjerne For En Aften!? Nu er chancen her. Du kan nu downloade hele P3-interviewet i downloads-sektionen. Webmaster Hør Leslie på P3(23-12-01) Leslie har bestemt ikke forladt rampelyset efter fiaskoen i Stjerne For En Aften. Den 27. december kan du mellem kl. 9.00 og 11.00 høre hende i et program på P3, der handler om dem Danmark kom på fornavn med i 2001. Leslie har for øvrigt bedt mig videregive denne hilsen til hendes fans: Hey Folkens! Webmaster 11-tal til Leslie(25-11-01)
Personligt er jeg ret skuffet over dommerne! De andre fem deltagere den aften rummede ikke de store talenter, og kunne slet ikke leve op til Leslies scene-show. Hun formåede virkelig at fyre Get Into The Groove af på en måde, som vi slet ikke oplevede i Popstars. Man kan nu håbe at et pladeselskab har fået øjnene op for Leslies talent, og tilbyder hende en kontrakt efter hendes deltagen i både Popstars og Stjerne For En Aften. Der vil snart blive tilføjet billeder fra showet på denne site! Webmaster
|